Tilbage til forsiden

Behandling

Vi tilbyder mange forskellige behandlingstilbud i vores klinik!

Læs mere nedenfor om de forskellige behandlingstilbud og se, hvad der passer til dig. Hvis du ønsker vejledning så tøv ikke med at kontakte os her.

Fysioterapi
Osteopati
Massage

Fysioterapi

Hos Bellinge Fysioterapi & Osteopati vil du møde personlige og højt fagligt funderede behandlere, som i samarbejde og dialog med dig vil komme frem til netop den behandling og indsats der skal til for at forbedre din krop. 
Fysioterapeuten undersøger samt behandler ud fra en række af forskellige behandlingsteknikker afhængig af problemets omfang og karakter. I samarbejde med dig skræddersys den enkelte behandling og et evt. behandlingsforløb. Typisk opstilles forskellige mål for behandlingen for at sikre målbare resultater. 
En fysioterapeutisk behandling kan bestå af forskellige terapiformer. Hos Bellinge Fysioterapi & Osteopati anvender vi manuel behandling, akupunktur, øvelsesterapi og holdningskorrektion. Hvis vi vurderer, at øvelser vil være gavnlige for den enkeltes bedring, instrueres man i disse.

Du kan booke en tid online her.

Oversigt over fysioterapeutiske tilbud

[Til toppen]

Osteopati

Osteopati hos os Bellinge nær Odense på Fyn, er et godt tilbud til dig, som måske har forsøgt med gentagende behandlinger hos massør, zoneterapeut, fysioterapeut eller kiropraktor uden en tilfredsstillende bedring. Osteopati er en internationalt anerkendt manuel behandlingsform, der er baseret på traditionelle sundhedsvidenskabelige fag, som anatomi, neurologi, fysiologi, biomekanik, embryologi og patologi. 

Osteopater benytter sig af manuelle teknikker til at stille diagnose og give behandling, med det mål for øje, at hjælpe til optimal funktion og sundhedstilstand. Der tages afsæt i dybdegående teoretisk viden om kroppen, samt i en forståelse af, at mennesket er en helhed, og at struktur og funktion påvirker hinanden. 

Osteopatens hensigt er at finde årsagen til symptomet og behandle denne. Derfor vil din osteopat sætte sig grundigt ind i din sygdoms- eller skadehistorie. Osteopaten vil udføre relevante undersøgelser til at diagnosticere eventuelle spændinger i led, muskler, bindevæv, nervesystemet og kredsløbet. Det er ikke ualmindeligt, at årsagen til problemet ligger et andet sted, end der hvor smerterne eller symptomerne opleves. Osteopater behandler således mange forskellige sundhedsproblemer og skader. Behandlingen, der er individualiseret og blid, egner sig til mennesker i alle aldre. 

En normal behandling varer ca. 30-45 min. Første konsultation varer ca. 60 min. 

 
 
 

Massage 

Under en massage varmes musklerne op, og derefter søges der efter spændinger. Massage øger blodstilførelse til musklerne og formindsker myoser (affaldsstoffer/muskelfiltrationer). Ved skade i muskler og sener kan massage forkorte ophelingstiden og forebygge komplikationer. Vævet omkring muskler og sener løsnes, så der bliver bedre bevægelighed omkring leddene. 

5 Faktorer ved massage

  • Modvirker stress

  • Løsner spændinger i muskler og væv

  • Lindrer smerte

  • Stimulerer blodcirkulationen

  • Fjerner affaldsstoffer og forebygger muskelspændinger

[Til toppen]