Specialer

Hos Bellinge Fysioterapi & Osteopati gør vi alt for at opretholde et højt fagligt niveau. Alle fysioterapeuter og osteopater på klinikken videreuddanner sig løbende indenfor forskellige kompetenceområder. Dette udmønter sig i en bred vifte af unikke specialer. Specialer anvendes som supplement til et behandlingsforløb.

Du kan læse mere om vores specialer ved at klikke på titlerne nedenunder:

Babymotorik
Sports­fysioterapi
Hjernerystelse
Bike-Fit
Fysioterapi
Osteoporose
Kejsersnit
Graviditet
 

Bike-Fit

Lige meget om du kører cykelløb eller om du cykler på arbejde tre gange om ugen, så har en optimal cykelposition en afgørende betydning for både din præstation og oplevelse på cyklen – uanset hvilken cykel du kører på.

Der kan være flere formål med at finde den optimale indstilling af din cykel, herunder blandt andet at øge komforten, ydeevnen, reducere skadesrisikoen og i sidste ende gøre din cykeloplevelse bedre. Målet er at finde den position og de løsninger, der passer netop dig, for vi må indse, at vi alle er forskellige; lige fra vores anatomiske skævheder til vores erfaring på cyklen.

I vores optik består det gode bikefit derfor af mere end blot forståelse for vinkler og tal på cyklen. Et dybdegående kendskab til kroppens systemer og personen bag, spiller en afgørende rolle for hvor meget cykelglæde du får efter et bikefit.

Bike-Fit pakke indeholder;

Interview

Inden justeringen af din position på cyklen er det afgørende, at vi kender dig. Derfor vil interviewet tage udgangspunkt i din historik, erfaring, træningsrytmer, og målsætning. Her kigges der efter generelle fysiske styrker/svagheder, træningserfaring, overtræning, gamle skader, styrt, arbejdsrelaterede belastninger.

Undersøgelse

Vi har alle asymmetri og skævheder, og disse siger meget om dine forudsætninger for at sidde på cyklen. Derfor gennemgås kroppen fra top til tå og undersøger bevægelighed, styrke, asymmetri/skævheder mv.

Bikefit

Ud fra interview og undersøgelse er hele fundamentet for bikefittet lagt, og justering af cyklen kan gå i gang, så den tilpasses netop dig. Vinkler og biomekanik bruges som en guideline, men ikke som en facitliste. Biomekanikken tages i betragting sammen med din historik og egen fornemmelse, fordi begge spiller en central rolle for at opnå en optimal position for power og komfort.

Under bikefittet er der tre kontaktpunkter på din cykel, som justeres i samspil med dig – sadel, styr og pedaler.

Opmåling af cykel

Efter dit bikefit får du dine data på opmåling af cyklen tilsendt.

Medbring

Cykeltøj til indendørs brug

Ren cykel og sko, pedaler, tøj, drikkedunk og et håndklæde

Har du andre sadler og frempinde liggende, må disse også gerne medbringes. Sørg venligst for at skruerne på dine klamper kan løsnes, således justeringer kan foretages.

 

Varighed: 90-120 minutter

Pris: 1200,-

Babymotorik

Fysioterapeut

[Til toppen]

Sportsfysioterapi

Idrætsskader opstår som regel som en akut skade eller som en overbelastningsskade. For at komme hurtigere over en skade anbefales både akut og subakut behandling og genoptræning før idrætsaktiviteten fortsættes. For at undgå nye skader anbefales forebyggende træning. Den forebyggende træning er vigtig for at undgå at skaderne opstår, også selv om man ikke har haft lignende skader før. 

De fleste skader er mindre skader, som man ikke kan mærke i dagligdagen, men som gør at man ikke kan dyrke sin idræt uden gener. Disse skader kræver hurtig og korrekt behandling for at mindske skadesperioden og undgå forværring af skaden. Selv små skader kan betyde meget for præstationsevnen.

Det er vigtigt med en aktiv genoptræning efter en skade for at kunne gøre et ustabilt led eller en muskel-ubalance, stærkere og stabil. Derfor er det vigtigt, at det ikke kun er symptombehandling, men at der sættes stor fokus på genoptræning og den efterfølgende forebyggende del - for at kroppen på sigt bliver stærkere.

Sportsfysioterapi kan også bestå af øvelser og metoder til performanceoptimering indenfor forskellige sportsgrene.

 

[Til toppen]

Osteoporose

Bellinge Fysioterapi og Osteopati tilbyder holdtræning til personer med Osteoporose.

Med skrøbelige knogler er det vigtigt ikke at falde. Balancetræning og styrkelse af især benenes muskler er vigtigt i forebyggelsen af fald. Stærke muskler skåner led og knogler og gør det lettere at kompensere for den manglende styrke i knoglerne. Vi kan vejlede dig i hvordan du kan leve et aktivt liv med osteoporose. Det farligste du kan gøre, er ikke at bevæge dig.

Vi tilbyder træning som tager udgangspunkt i den nyeste evidens for behandling af Osteoporose og foregår på hold sammen med andre Osteoporoseramte klienter.
Det er er både for mænd og kvinder, og der er også mulighed for individuelle træningsforløb såfremt man ikke ønsker at indgå på hold.

Træning er med til og øge knogle styrken og nedsætte risikoen for knoglebrud.

Kejsersnit

Har du født ved Kejsersnit og oplever du gener i hverdagen?
Eller ønsker du blot råd og vejledning i forhold til genoptræning efter fødsel ved kejsersnit.

Så kan vi hjælpe dig!

Et kejsersnit er en stor operation der giver et ar. Det er nødvendigt at behandle arvæv, da det kan få betydning for den samlede funktion af maveregionen samt nerver til ben, underliv, bækkenbund, og bækkenets bevægelse og lænderyggens frihed til bevægelse. Begrænsninger i vævet vil kunne give dig gener umiddelbart efter operationen, men også op til flere år efter din operation.

Et kejsersnit kan opstå akut og planlagt. Uanset hvordan det er opstået, påvirker det dit nervesystem, også selvom fødslen var en positiv oplevelse for dig. Nervesystemet reagerer på operationer og derfor har du brug for at berolige nervesystemet og genoprette kontakten til dine mavemuskler og din hud i området. Behandling af nervesystemet gør det lettere at igangsætte fysisk træning. Når kirurgerne syer såret sammen, kan det ikke undgås at de forskellige dybereliggende bindevævslag, underhud og hudlag syes sammen – hvilket bevirker nedsat bevægelse for de omkring liggende strukturer.

Der skal være tilpas fri bevægelse i vævet – både i dybden og på overfladen. Dette kan en specialuddannet osteopat hjælpe med.

Senfølger fra hjernerystelse

Mange får akutte smerter i forbindelse med hjernerystelser, og hos enkelte bliver det til kroniske smerter.

10-15% har fortsat mén efter et år.

Senfølger fra hjernerystelser er ofte frustrerende forløb. Alle hjernerystelser er forskellige, og behandlingen skal skræddersyes den enkelte

Symptomerne er mange:

  • Hovedpine

  • Svimmelhed

  • Balanceproblemer

  • Lydoverfølsomhed

  • Lysoverfølsomhed

  • Træthed eller øget trætbarhed

  • Følelsesmæssige symptomer

  • Koncentrationsvanskeligheder

  • Hukommelsesproblemer

  • Søvnbesvær

  • Indsovningsbesvær

  • Opvågninger

  • Mindre søvn end normalt

Ved en hjernerystelse bliver vores nervesystem påvirket, og da vi alle har helt unikke systemer, kræver det at behandling og træning bliver tilpasses den enkelte.

Behandling består typisk af:

- Grundig undersøgelse, samt råd og vejledning

- Manuel behandling

- Træning af syn og vejrtrækning

- Gradueret pulstræning

[Til toppen]

 

 Graviditet

Fysioterapeutisk behandling og træning for gravide og efter fødslen.

Fysioterapeuter:

Graviditet og fødsel medfører store forandringer i kroppen, og mange kvinder oplever gener som smerter, nedsat funktion eller muskulær ubalance. Fysioterapi kan støtte kroppen før, under og efter graviditet – med fokus på både forebyggelse og behandling.

Behandling under graviditet

Fysioterapi under graviditet har til formål at:

• Lindre smerter, især i lænd, bækken, hofter og nakke.

• Forbedre kropsholdning og bevægelighed.

• Forebygge eller afhjælpe graviditetsbetingede lidelser som bækkenløsning, iskiassmerter, spændinger og væskeophobning.

• Give redskaber til at håndtere belastningerne ved en voksende mave og ændret tyngdepunkt. Behandlingsformer kan inkludere:

• Blid manuel behandling

• Bækkenbundstræning

• Stabiliserende øvelser for ryg og bækken

• Vejledning i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og daglig bevægelse.

• Træning tilpasset den gravides trimester og energiniveau.

Efterfødsel – genoptræning og behandling

Efter fødslen er kroppen i en restitutionsfase, hvor fysioterapi kan støtte heling og opbygning af styrke, stabilitet og funktion.

Formålet med fysioterapi efter fødslen:

• Genoptræne bækkenbund og kernemuskulaturen

• Behandle smerter og gener relateret til fødslen, fx kejsersnit, arvæv eller delte mavemuskler (rectus diastase).

• Hjælpe med at genvinde kropskontrol og funktion i dagligdagen.

• Forebygge komplikationer som inkontinens, prolaps og langvarige smerter.

Behandlings- og træningstilbud efter fødslen kan omfatte:

• Individuel vurdering bækkenet og mavemusklerne

• Skræddersyet genoptræningsprogram.

•Manuel behandling af spændinger, arvæv og muskelsmerter.

• Holdtræning eller personlig træning målrettet efterfødsel.

Træning for gravide og nybagte mødre

Træning under og efter graviditet er sikker og vigtigt, og den tilpasses kroppens forandringer og behov.

Graviditetstræning har fokus på:

• Mobilitet og styrke.

• Åndedræt og bækkenbund.

• Balance og kropsbevidsthed.

• Forberedelse til fødsel.

Efterfødselstræning har fokus på:

• Genoptræning af bækkenbund og core.

• Skånsom opbygning af styrke og kondition.

• Reduktion af delte mavemuskler.

• Tryg tilbagevenden til fysisk aktivitet og evt. sport.

Træningen tilrettelægges individuelt eller på hold og ledes af vores fysioterapeuter med viden om graviditet og efterfødsel.